Look at the turtle go brooow!

Red hot chili peppers udgiver deres 10. album d. 30. august! Den eneste sang som jeg er sikker på de selv har released, er "the adventure of rain dance maggie", som iøvrigt også sparker røv, men jeg har til gengæld fundet en trackliste.

Btw. så er jeg 95% sikker på at jeg får job i Fona om ikke så længe, og hvis man får rabat på cd'er når man arbejder der, så er det på tide at være jaloux. høhø!

jobansøgninger og dårlig samvittighed

Jeg kom da lige i tanke om at jeg har lovet en nuttet lille tysker at jeg ville blive ved med at blogge når jeg skulle begynde i gymnasiet, så hun kan blive ved med at stalke mit liv, så det er da lige hvad jeg vil gøre! Undskyld tysker, jeg skal nok blive bedre til at holde dig opdateret. møs :*

Imorgen er det første skoledag, (HA tag den, SUCKERS-der-startede-i-skole-for-en-uge-siden!) og man kan vel godt sige jeg glæder mig... lidt... på en måde... Det bliver fedt nok at se de folks jeg kender, og møde dem jeg skal gå i klasse med. Jeg glæder mig bare ikke til at tage imod to taskefuld bøger, og rende rundt med dem i vejle og aflevere jobansøgninger i to timer efter vi har fri. Men that's life I guess. 

Godnat people, her er noget at sove til.

Rosies lullaby - Norah Jones

I dare you to do this

ad.

mit arbejde er nok noget af det vamleste jeg ved... på det her billede kan man se at noget af væggen er hvid, noget af den er gul. og nej, det er ikke skygger! det er nikotin, som jeg er i færd med at vaske af, da jeg taber kluden. Men kluden falder ikke ned som på en normal REN væg. den klistrer til nikotinen.... vammelt.

Roomie love

Jeg tror at en af de sværeste ting ved at være stoppet på efterskolen er at man ikke har en at snakke med inden man lægger sig til at sove, eller en til at synge godnatsang for en, eller en der altid er klar på at se en hyggelig film når man er lidt nede.. eller har en eventuel pms-dag.
Jeg savner min roomie.

Brændte popcorn

Jeg sidder og lytter til gode gamle FLE-sange og æder tilpas brændte popcorn, made by me (:
Det kan godt være det er fesent, men da jeg først satte mig til at høre den her sang, var det godt nok lige før jeg måtte knibe en tåre... Jeg stod dog imod! (godt taget knægt, klap dig selv på skulderen)...eller...
Ikke fordi den er sørgelig, eller fordi den rører mig, men fordi jeg lige pludselig blev overvældet af minder. og ja, det er lidt fail at man ikke kan se Michaels ansigt, men der står sq et trommesæt i vejen i den her vinkel, deal with it.

Jeg er i øjeblikket flyttet ind på min lillesøsters værelse, fordi min farmor er kommet på besøg og har nakket mit værelse. Hun har ikke skills til  at gå op af trapper til eventuelle gæsteværelser i øjeblikket. Og selvfølgelig vælger min far lige idag at tage sig sammen til at flytte mit fjernsyn fra min hems til mit værelses underetage (noget jeg har bedt ham om siden sommerferiens begyndelse). Det kommer mig jo ikke ligefrem til gavn i øjeblikket, med en farmor der går i seng klokken 21, så jeg er forvist til stuen hvis jeg vil se fjernsyn...(!)
Til gengæld lyder det til at min midlertidige indlejer nyder den nye placering af mit fjernsyn overfor min seng ganske fortræffeligt.

Men alt til side, folk skal ikke tro jeg hader min farmor og alt andet jeg konstant bitcher over i min blog, nej, det er bare humor, og hvis du ikke kan tage det, så læs en af de milliard emo-blogge der ligger og chiller på nettet. Jeg elsker min farmor, også selvom hun nakker min seng. Faktisk var det mig selv der tilbød det, so stop judging!

Jeg tror jeg vil gå i seng nu, for jeg bliver vækket klokken 6:30 imorgen for at synge fødselsdagssang for min lillebror der fylder 5 år. skønt.

scar tissue

igen får mit indlæg en titel fra en sang, ja, clishé (stavning.dk), men jeg kan li' det!
Idag er sangen fra RHCP, fordi jeg er ved at dø af jalousi over dem der skal se dem live til oktober, mens jeg ikke nåede at få fingeren ud og købe en billet, selvom jeg havde en fed mulighed for det.. Flot Line.
Jeg har ikke blogget siden jeg sluttede på efterskolen, og det er nok fordi jeg gerne så vidt som muligt vil undgå de der emo-blog-ting-ting, fordi jeg synes at dem findes der sq nok af i forvejen, og at folk ikke skal læse min blog for at de så har noget at bagtale mig om eller at grine af mig af. nå! anyways, efterskoleåret er slut, det er ikke til at forstå - blablabla - jeg tudede i flere timer - blablabla - jeg vil aldrig glemme jer og i var en del af det vigtigste år af mit liv. Så, der fik jeg vidst lige kradset de vigtigste temaer ned om det emne, på noget nær en 30.-del af alle andre, men i skal vide at jeg mener hvert et ord.

Jeg er lige kommet hjem fra en virkelig fed tur i sommerhus med to veninder (LiS i er for seje, møs), og jeg tror jeg vil gemme på de stunder vi delte på den tur i meget lang tid. Det var for hot! (og mere skal jeg ikke uddybe på et offentligt tilgængeligt sted)

Det var egentlig ikke meningen det her skulle blive et særlig langt blogindlæg, jeg ville bare dele lidt af min erfaring med at det tager ca. 2 dage at få sand ud af navlen (apparently), og nævne at jeg på vejen hjem fra sommerhuset kom til at tænke på hvor dårlig min stedsans egentlig er, da jeg for nok omkring 10. gang siden sidst jeg kunne finde vej til kolding, tog fejl af hvilken rækkefølge de bygninger jeg har printet ind i skallen på mig selv, kommer i. Jeg har altid forbundet byen Kolding med sne, og jul, fordi min familie hvert år tager til Toys'R'us, for at købe gaver ind, og fordi et år med meget sne sad jeg fast i en kø med min mor, søster og bror i en tre timers tid hvor vi sad og hørte et lydbånd, som jeg er nogenlunde sikker på var harry potter. begge oplevelser er en kæmpe del af min lykkelige barndom, og begge dele er en del af de oplevelser der har skabt min ide om vejen til Kolding, hvor man først kommer forbi "den store gård med de gode jordbær" som det så smukt formuleret hed sig, i min kære barnehjerne, dernæst fabrikken, med hestene, så "det kæmpe hus med den kæmpe forhave", og så videre. men idag fandt jeg ud af at jeg ikke længere kan huske rækkefølgen, og det gjorde mig lidt ked af det fordi jeg pludselig kunne mærke at jeg er ved at miste den del af mit indre barn. nederen!

nu vil jeg op og spille lidt på min alt for lidt slidte bas, peace out folks.