torsdag den 30. juni 2011

scar tissue

igen får mit indlæg en titel fra en sang, ja, clishé (stavning.dk), men jeg kan li' det!
Idag er sangen fra RHCP, fordi jeg er ved at dø af jalousi over dem der skal se dem live til oktober, mens jeg ikke nåede at få fingeren ud og købe en billet, selvom jeg havde en fed mulighed for det.. Flot Line.
Jeg har ikke blogget siden jeg sluttede på efterskolen, og det er nok fordi jeg gerne så vidt som muligt vil undgå de der emo-blog-ting-ting, fordi jeg synes at dem findes der sq nok af i forvejen, og at folk ikke skal læse min blog for at de så har noget at bagtale mig om eller at grine af mig af. nå! anyways, efterskoleåret er slut, det er ikke til at forstå - blablabla - jeg tudede i flere timer - blablabla - jeg vil aldrig glemme jer og i var en del af det vigtigste år af mit liv. Så, der fik jeg vidst lige kradset de vigtigste temaer ned om det emne, på noget nær en 30.-del af alle andre, men i skal vide at jeg mener hvert et ord.

Jeg er lige kommet hjem fra en virkelig fed tur i sommerhus med to veninder (LiS i er for seje, møs), og jeg tror jeg vil gemme på de stunder vi delte på den tur i meget lang tid. Det var for hot! (og mere skal jeg ikke uddybe på et offentligt tilgængeligt sted)

Det var egentlig ikke meningen det her skulle blive et særlig langt blogindlæg, jeg ville bare dele lidt af min erfaring med at det tager ca. 2 dage at få sand ud af navlen (apparently), og nævne at jeg på vejen hjem fra sommerhuset kom til at tænke på hvor dårlig min stedsans egentlig er, da jeg for nok omkring 10. gang siden sidst jeg kunne finde vej til kolding, tog fejl af hvilken rækkefølge de bygninger jeg har printet ind i skallen på mig selv, kommer i. Jeg har altid forbundet byen Kolding med sne, og jul, fordi min familie hvert år tager til Toys'R'us, for at købe gaver ind, og fordi et år med meget sne sad jeg fast i en kø med min mor, søster og bror i en tre timers tid hvor vi sad og hørte et lydbånd, som jeg er nogenlunde sikker på var harry potter. begge oplevelser er en kæmpe del af min lykkelige barndom, og begge dele er en del af de oplevelser der har skabt min ide om vejen til Kolding, hvor man først kommer forbi "den store gård med de gode jordbær" som det så smukt formuleret hed sig, i min kære barnehjerne, dernæst fabrikken, med hestene, så "det kæmpe hus med den kæmpe forhave", og så videre. men idag fandt jeg ud af at jeg ikke længere kan huske rækkefølgen, og det gjorde mig lidt ked af det fordi jeg pludselig kunne mærke at jeg er ved at miste den del af mit indre barn. nederen!

nu vil jeg op og spille lidt på min alt for lidt slidte bas, peace out folks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar