lørdag den 11. juni 2011

Sommerhus, kortspil og fulde fædre

Jeg sidder lige pt. I et tog på vej mod den skønne Ina Schweinemeier, og kedede mig for øvrigt gevaldigt, så jeg tænkte jeg lige kunne tjekke ind med jer folks.
    Ja, titlen til indlægget fandt jeg jo på i går hvor jeg havde en ubændig trang til at blogge, men hvor jeg på samme tid sad og spillede liverpool med min mormor, far, søster, onkel og moster (hej camilla). I har nok allerede regnet ud hvis far der var lidt for beruset? Ja, bare for at nævne det, jeg tror ikke der er noget der afprøver min tålmodighed mere end min far der sidder og fløjter, synger, hmmmmm'er (i ved, den der lyd man får når man synger med lukket mund… you know) og i det hele taget bare er højlydt, og koncentrerer sig om alt andet end kortspillet han er med i. eller, det skulle da lige være at blive tvunget til at vente over en time på kolding station, fordi man skal i sommerhus med familien og ovennævnte far kommer senere hjem fra arbejde end beregnet så afrejsen bliver væsentligt forsinket. Anyway, jeg skal nå rigtig mange ting i denne pinseweekend. Jeg har været i sommerhus på langeland fra i går aftes ca. klokken 20, og tog afsted mod Svendborg togstation igen klokken 13:30 for at være i Flensborg klokken 18, hvor Ina henter mig. Lang rejse, but I don't mind. Jeg elsker at køre i tog, bare at kunne sidde i sin egen verden i et par timer og være sig selv. I morgen skal Ina og jeg så til Kliplev Mærken og spille med det band vi begge er med i, Duggie House, i en form for konkurrence. Jeg ved ikke helt hvordan det skal foregå, jeg ved bare det bliver fedt!

    Hele den seneste uge har jeg været pisse nervøs, for at sige det mildt, over min mundtlige dansk eksamen. Jeg kom til at tænke på sidste år, hvor jeg havde stået og lyttet til en af de mest chill og glade sange jeg kender, I'm yours – Jason Mraz, hvorefter jeg bare var slentret ind, lige så roligt og selvsikkert som hvis jeg bare skulle ind og øve mig foran et spejl. Jeg hørte bare sangen, og pist væk var min nervøsitet. I år, faktisk i går, havde jeg glemt min Ipod inden jeg skulle ind, så jeg stod bare og sang den ligeså stille for mig selv, og det hjalp faktisk lidt. Den eneste måde man kunne se jeg var nervøs på, var på mine tommelfingre, men de rystede til gengæld også abnormt meget. Så jeg gik ind og fik 12. godt råd; lyt til en mega chill sang inden du skal ind til eksamen!

    Jeg sidder stadig i toget.. hold op hvor er det egentlig kedeligt.. For resten, det her indlæg blive nok først lagt ud når jeg er kommet hjem til Ina hvor der er net (jeg skriver det i word fordi jeg er sej!) så når i læser det sidder jeg nok ikke stadig i toget. Men jeg tror jeg vil slutte indlægget med en kort bemærkning nu; Der sidder en creepy dude med gedeskæg og langt hår overfor mig i toget og kigger på mig, så jeg går ud og gemmer mig på toilettet.

Peace out

1 kommentar:

  1. Det går sku da meget godt med de karakterer, tillykke endnu engang.

    Total vild med den sidste kommentar, men jeg kender det godt, for man ved ikke om man skal se på dem også eller hvad fanden man skal og hvis man gør, hvad sker der så. :P

    SvarSlet